Stillingen er besat


2 Erfarne Projektledere, Byggesektor/Nordjylland

Beskrivelse

For vores kunde - et større nordjysk byggefirma - søger vi 2 energiske, kompetente, og robuste projektledere. Virksomheden har travlt, og du vil få ansvaret for den økonomiske, tidsmæssige samt kvalitetsmæssige ledelse af projekter op til 200 millioner kroner. Virksomheden udfører alle former for byggeopgaver, både nybyggeri og renovering i fag -, hoved- og primært totalentreprise.

Vi mangler:

Stillingen

Arbejdet omfatter kontakt til kunder, fag entreprenører, myndigheder, rådgivere, planlægning, styring og byggepladskoordinering. Du vil referere til projektchefen, og din primære opgave bliver at stå for projekterne fra ordre til aflevering.
Du skal således identificere de krav der er nødvendige for opgavens fuldførelse samt sørge for, at de påkrævede ressourcer forefindes - herunder personale til ledelse /arbejdets udførelse.

Projektlederen skal varetage forhandlinger af lønmæssig karakter med det tildelte personale og sikre kommunikation mellem forskellige niveauer og funktioner internt i organisationen. Du skal vælge leverandører/underentreprenører, og indgå kontrakter for at sikre gennemførelse af entreprisen og herunder sikrer et tæt samarbejde, en åben dialog, og ikke mindst den optimale løsning.

Personen, vi søger.

Du er uddannet bygningskonstruktør/-ingeniør. Vi lægger vægt på, at du har flere års erfaring (8-12 år) med projektledelse samt styring af hoved- og/eller totalentrepriser. Du har allerede - med succes - gennemført flere større projekter.

Følgende generelle krav til kandidaten kan nævnes: Derudover forventer vi, at du har et godt humør, veludviklede formidlings-/forhandlingsevner og kan bevare overblikket i hektiske situationer.

Virksomheden

Virksomheden er et velkonsolideret firma med ca. 170 ansatte og en samlet koncern omsætning på ca. 500 millioner.

Du får et job i en spændende virksomhed, med god og uformel omgangstone. Vi tilbyder et godt og sikkert arbejdsmiljø samt gode arbejdsforhold med udstrakt frihed under ansvar. Desuden lægger vi vægt på at sikre muligheder for faglig og personlig udvikling gennem et omfattende internt og eksternt uddannelsesprogram.

Øvrige forhold

Virksomheden ønsker tiltrædelse snarest muligt, men venter gerne på den rette person. Stillingen honoreres attraktivt på markedsniveau i henhold til erfaring og kvalifikationer inklusiv pensionsordning og personalegoder.

Ansøgning

Vi får mange henvendelser på jobannoncer. Desuden arbejder vi med egentlig headhunting samt vores egen, meget omfattende CV-database, hvorfra vi udvælger kandidater med den rette profil til jobbet. Når vi vurderer, at vi har et tilstrækkeligt antal egnede kandidater, tages jobannoncen af vores hjemmeside.

Hvis denne stilling har din interesse, vil vi derfor opfordre dig til, at sende din ansøgning hurtigst muligt mrk. ” Projektleder ” til mail@pbang.dk eller:

pbang++ People Search & Selection
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg Øst

Du kan kontakte Per Bang på telefon +45 22 23 80 00 for yderligere uddybning af stillingen. Enhver henvendelse behandles naturligvis fortroligt. Vi ser frem til at høre fra dig.



pbang++, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø, Denmark, tlf: +45 22 23 80 00, e-mail: mail@pbang.dk